Udgivet den 30. maj 2021
Markedsdagen i Dianalund Centret blev et stort tilløbsstykke, med kræmmermarked både ude og inde. Alsidige Kvinder i Dianalund have forberedt hele 1100 pandekager som de delte ud gratis sammen med 35 kander kaffe og saftevand. Børnene kom og fik en gratis slushice i det gode vejr, og dagen blev startet med et røgmarked arrangeret af SuperBrugsen.
Der blev hygget om alle de mange gæster i Centret med god harmonikamusik ved vores husmusikant Lars Grand. Det helt store tilløbsstykke på dagen var da der blev sat 500 kg nye danske kartofler til salg til bare 1 kr. pr. kg. Alle kartoflerne var solgt på bare 20 minutter til 250 kunder der udviste stor tålmodighed i den ekstra laaange kø der var grundet coronarestriktionerne.
Dianalund Centret vil bare gerne sige tusind tak for en fantastisk dag med så mange glade kunder. Håber vi ses igen til det næste arrangement i Dianalund Centret.